Arnager er et lille fiskerleje på den sydlige del af Bornholm. Byen syner
ikke af meget - der bor vel et par hundrede mennesker - men ridser man lidt i
overfladen dukker der vidnesbyrd op om en ikke helt uinteressant fortid.
Navnet "Arnager" er i folkemunde blevet tolket som "Arnes ager", altså
markjord tilhørende en mand ved navn Arne. I følge "Bornholmske Stednavne" er
tolkningen snarere at første led arn- kommer af ordet ørn, mens sidste
led -age kommer af hage, altså et kystfremspring, ligesom man netop
finder det ved Arnager. Helt korrekt er derfor navnet: Arnage, altså uden det
sidste "r". Hvilket også passer meget fint med den bornholmske udtale af navnet:
Ârnâga.
Man kan stadig ane hvor Brugsen har været, og røgeriet oppe på bakken kan man
endnu se de sørgelige rester af. En stor rødstensbygning mellem "Pladsen" og
Brugsen har altid heddet Konditoriet, fordi der en gang lå et sådant her. I
Vagtbodgade hang der i mange år en postkasse - fordi der engang lå en
Købmandsforretning der. Ved siden af ligger et hvidt hus, som har et meget
specielt træpanelsloft i stuen - her var en gang værtshus. Der skulle efter
sigende også have været en slagter i byen. På Redningsvejen ligger et stort
rødstenshus med svagt skrånende tag næsten lige ud for broen. Det var engang et
røgeri. "Kælkebakken" ligger ved Skansevej fordi den egentlig er en skanse. I
klitterne på vej mod Sose til finder man rester efter sære bygninger.
Endelig skal vi da ikke glemme: Arnager har en stor øhavn, med Danmarks
længste træbro (nogen siger endda Nordeuropas længste).
Arnagers historie er bestemt ikke kedelig. Hvor mange mon egentlig ved, at
Arnager engang var købstad, at den har været den eneste landsby på hele øen, at
der var planer om at oprette en krigshavn ved Arnager ?
Herudover er der så selvfølgelig den storslåede natur. Der er revet, som
smukt viser tænder i stormvejr. Der er den store, mystiske Ågesten mellem havnen
og stranden. Der er kridtklinten, og det sære grønne sand, der såmænd i
geologiske kredse hedder Arnager Grønsand.